Fysisk vold
Kendetegn ved fysisk vold
De fleste forstår fysisk vold som slag, spark, skub, angreb med genstande/ kniv og evt. andre våben, samt kvælningsforsøg eller andre metoder til at påføre fysisk smerte og skade en anden person.
Men fysisk vold kan også være, hvis man bliver fastholdt, isoleret eller spærret inde. Det kan også tælle som fysisk vold, hvis man bliver forhindret i at spise eller sove.
Der rigtig mange af de unge, der henvender sig via RED Reach for at få rådgivning eller ophold på et safehouse eller krisecenter, der har været udsat for fysisk vold. Nogle er opvokset i et hjem, hvor fysisk vold har været en del af dagligdagen. Der kan f.eks. have været gentagne voldsepisoder imellem ens forældre, eller der kan have været vold fra ens søskende.
Fysisk vold kan give traumer
Mange af de unge, der har været udsat for fysisk vold, oplever at have traumer eller andre psykiske mén. Derfor kan det være nødvendigt at indgå i en form for terapi - især hvis man har været udsat for - eller vidne til - vedvarende episoder med fysisk vold.
Er du udsat for fysisk vold?
Så kan du få gratis støtte og vejledning hos os. Henvend dig anonymt til vores døgnåbne hotline 70 27 76 66, vores chat eller vores online brevkasse.